Sponsered content

Risiko er ikke kun for aktier

Sponsered content

Dette er en annonce fra

Det er vores erfaring, at mange investorer vælger værdipapirer baseret på underlige kriterier – som f.eks. deres opfattelse af beskyttelse over for risici. En almindelig formodning, som vi er stødt på i den forbindelse: Aktier er risikable, fordi deres kurser har tendens til at svinge – endda meget på kort sigt. Investorer går ofte ud fra, at obligationer er sikre, fordi deres kurser ikke bevæger sig så meget. Selvom aktier, på kort sigt, er mere ustabile end nogle fastforrentede værdipapirer, mener vi, at det er en fejl at sammenblande udtrykkene ustabilitet og risiko. Der er risici forbundet med alle investeringer – forskellige værdipapirer har bare mere overvægt af forskellige typer risici. Efter vores mening er for mange investorer i fastforrentede værdipapirer fikserede på ustabilitet og ser bort fra de risici, der er forbundet med obligationer. Her vil vi diskutere en af disse risici: Risikoen for misligholdelse – risikoen for, at debitoren ikke betaler renter eller forfalden hovedstol.

 

Først og fremmest skal man forstå følgende: Ikke alle fastforrentede værdipapirer er ens. Al gæld indebærer en risiko for misligholdelse, uanset om obligationerne er udstedt af en forbundsregering, en lokal regering, en virksomhed, en overstatslig enhed eller andet. Men risikoen for misligholdelse er ikke den samme. Statsobligationer – som f.eks. de fleste eurozone-statsobligationer (herunder: Franske Obligations Assimilables du Tresor, tyske bunds, italienske Buoni del Tesoro Poliennali, spanske statsobligationer, britiske gilts, amerikanske Treasurys, Canadiske statsobligationer og andre statsgælds-instrumenter i den udviklede verden) – har generelt en meget lav risiko for misligholdelse. Derfor giver disse statsobligationer relativt lave renter og oplever mindre kurssvingninger, end det måske ville være tilfældet for andre fastforrentede værdipapirer. Fordi risikoen for misligholdelse er lavere end for andre gældsbeviser, kræver investorer mindre kompensation for at have dem. Tilsvarende svinger deres kurser ikke så meget som aktiemarkederne, da de er udstedt af relativt stabile regeringer.

 

Det gælder dog ikke for alle statsobligationer. Der er for eksempel ikke mange, der ser græske statsobligationer som værende på lige linje med tyske statsobligationer, på trods af, at de begge er denomineret i euro. Grækenlands historie med misligholdelse og mangelfulde offentlige finanser (staten har fået penge fra redningsaktioner fra Den Internationale Valutafond/EU/Den Europæiske Centralbank siden 2010) betyder, at risikoen for misligholdelse er meget større. Det samme gælder for mange markeder under udvikling, som Argentina og Tyrkiet (som har været i medierne på det seneste). Derfor er disse lande nødt til at betale højere renter for at tiltrække investorer. Renterne på tyrkiske 10-års statsobligationer var oppe på skyhøje 18,1 % i slutningen af juli. Græske 10-års statsobligationer var på 3,9 %. I modsætning til dette var tyske og franske 10-års statsobligationer på henholdsvis 0,4 % og 0,7 % i slutningen af juli. Selvom mange andre faktorer, som inflation og pengepolitik, også kan påvirke rentesatserne, gør den højere opfattede risiko for misligholdelse forbundet med tyrkiske og græske statsobligationer en markant forskel. Det ser ud til særligt at gælde for Tyrkiet denne sommer, da landets økonomi har oplevet kæmpe problemerforbundet med politiske begivenheder, hvilket tilsyneladende har resulteret i et skarpt fald i landets valuta, den tyrkiske lira, sammenlignet med andre valutaer.

 

Tilsvarende er erhvervsobligationer som regel forbundet med højere rentesatser, primært på grund af virksomhedernes højere risiko for misligholdelse. Og erhvervsobligationer med høj rente (nogle gange kaldet "junk bonds") har meget høje rentesatser – og aktielignende ustabilitet – på grund af, at høj gældsandel resulterer i endnu større risiko for misligholdelse. (hvilket forklarer, hvorfor de ofte kaldes "junk".)

 

Efter vores mening er dette vigtigt at forstå, hvis du investerer i fastforrentede værdipapirer! Tro ikke, at fast rente er ensbetydende med sikkerhed. Efter vores mening er det afgørende at afveje, hvad markederne fortæller dig om deres opfattelse af udstederens betalingsevne. Hvordan gør man så det? Kig på den direkte rente, der beregnes ved at dividere årlige rentebetalinger med værdipapirets aktuelle kurs. 

 

Her er et hypotetisk eksempel på, hvordan du kan beregne den direkte rente – og hvad du så gør med den. Lad os gå ud fra et hypotetisk scenarium, hvor du kan købe en erhvervsobligation med en anført rentesats (kuponrente) på 4 % og en original hovedstol på EUR 1.000. (De EUR 1.000, nogle gange kaldet pålydende værdi, er det beløb, som en investor i fastforrentede værdipapirer kan forvente at få tilbage fra låneren, når værdipapiret er forfaldent.) Dermed er den årlige renteindtægt EUR 40 pr. værdipapir (4 % af EUR 1.000). Lad os nu gå ud fra, at dette hypotetiske værdipapir sælges til EUR 1.050 på markedet. For at komme frem til den direkte rente, dividerer man EUR 40 med EUR 1.050 (prisen du skal betale for at købe det), hvilket giver 3,81 %. At du skal betale mere, end du vil modtage, når værdipapirets hovedstol skal betales tilbage, sænker det afkast, som du kommer til at tjene, i forhold til værdipapirets anførte rentesats. 

 

Bevæbnet med disse oplysninger, kan du sammenligne rentesatser for typiske erhvervsobligationer. Eurozone-erhvervsobligationer af middel kvalitet (klassificeret BBB af større vurderingsfirmaer som Fitch eller Baa2 fra Moody’s) gav et afkast på 1,4 % i slutningen af juli. Så vores hypotetiske værdipapirs afkast tyder på en lidt større risiko for misligholdelse end det overordnede marked. Hvis du finder et fastforrentet værdipapir, der giver renter, der er langt over afkast denomineret i samme valuta fra lignende udstedere (erhverv, stat, osv.), er det ikke nødvendigvis en god egenskab. Det kan være tegn på højere risiko for misligholdelse. Hvis der bliver handlet nok med et værdipapir, er vi af den mening, at markederne er meget gode til at afspejle den almindelige opfattelse af risikoen for misligholdelse.

 

En god metode til at sikre sig mod risiko for misligholdelse er diversificering. Det er vores erfaring, at investorer i fastforrentede værdipapirer ofte skaber koncentration i deres portefølje ved at købe store blokke af statsobligationer – enten det samme værdipapir eller forskellige udstedelser fra samme debitor. Efter vores mening er det vigtigt at sprede sine investeringer – på debitor, udstedertype og andet. Vi mener, at det gør det muligt for dig at tage højde for denne ofte oversete risiko.

 

Fisher Investments Norden, filial af Fisher Investments Europe Limited, England (CVR-nummer 35243003). Fisher Investments Europe er autoriseret og reguleret af UK Financial Conduct Authority (FCA-nr. 191609) og registreret i England, (selskabsnr. 3850593). Fisher Investments Europe Limited har vedtægtsmæssig adresse på: 2nd Floor, 6-10 Whitfield Street, London, W1T 2RE, Storbritannien.

Fisher Investments Europe Limited outsourcer sin porteføljeforvaltningsfunktion til moderselskabet, Fisher Asset Management, LLC, som driver virksomhed under navnet Fisher Investments, og er stiftet i USA og reguleres af den amerikanske Securities and Exchange Commission. 

Investering i aktiemarkedet indebærer risiko for tab og der er ingen garanti for, at den investerede kapital tilbagebetales helt eller delvist. Tidligere resultater er ingen garanti for og ikke vejledende for fremtidige resultater. Værdien af din investering og dennes afkast varierer i forhold til de globale aktiemarkeder og de internationale valutakurser.

Del

Related debate

  • 1 week
  • 1 month
  • 1 Year
19 Mar
I:SP500
Hejsa Lidt forårs opdatering. Langsigtet konjunkturmodel: Nederst kan I se den langsigtede konjunktu..
68
19 Mar
VELO
  Studiet er et randomiseret fase 4 forsøg, hvor man sammenligner forlænget frigivelse Envarsus XR (..
14
18 Mar
GOMX
SAS's emmision overtegnet så de regner med 15MUSD i provenu samlet - godt nyt for GOMSpace hvis de k..
14
21 Mar
BAVA
Jeg synes bestemt også der skal være plads til kritikere af Bavarian. Der skal være plads til alle i..
12
20 Mar
ZEAL
Jeg skrev til IR vedr. lidt forskelligt, her er deres svar:  Bliver der afholdt en Capital Market D..
12
21 Mar
PNDORA
Du rammer jo netop ned i strategien "NOW", hvor der kigges ind i hvilke butikker der er lønsomme. Sa..
11
19 Mar
FING-B
Siden topformationen i 23 området har trenden krydset flere støttelinjer og er nu ved en mulig dobbe..
11
18 Mar
BAVA
For mig virker det ret underligt at udmelding fra FDA om ydereligere 3mdr mere behandlingstid bliver..
11
21 Mar
I:SP500
Der er en alt afgørende ting som Rangvid ikke tager højde for, og som Lars Christensen glemmer at kr..
10
17 Mar
CHEMM
Økonomisk Ugebrev Formue har i denne weekend et længere interview med Chemometecs CEO Michael Eising..
10

#

EuroInvestor: In Focus
#

#

EuroInvestor: In Focus
#

#

EuroInvestor: In Focus
#

Latest news


Copyright Berlingske Media 2019  Cookie- and Privacy policy  |  Cookies  |   General terms of trade  |   Terms of use and IP rights
Quote information is delivered by Morningstar.
Data is delayed 15-20 minutes according to the distribution agreements set by the different exchanges.
 
22 March 2019 19:11:48
(UTC+00:00) Dublin, Edinburgh, Lisbon, London
Version: LiveBranchBuild_20190320.1 - EUROWEB3 - 2019-03-22 20:11:48 - 2019-03-22 19:11:48 - 1000 - Website: OKAY