Sponsered content

Politiske vurderinger må bero på politik

Fisher Investment

Sponsered content

Dette er en annonce fra

Store nyheder har præget den internationale politiske verden i efteråret, hvor først den tyske kansler Angela Merkel offentliggjorde, at hun ikke genopstiller som kanslerkandidat, og  derefter florerede der rygter om, at den britiske premierminister David Cameron ønsker et comeback til en mere fremtrædende rolle i politik. Merkels afgang sker efter planen først i 2021, og rygterne om Cameron kan vise sig ikke at holde stik, men vi ser det som en oplagt lejlighed til at minde investorerne om, hvad der set fra vores synsvinkel er et afgørende aspekt ved aktiemarkedets relation til den politiske udvikling: Uanset hvad har enkeltpersoner i politik som oftest ingen eller meget ringe betydning for afkastene på aktiemarkederne. 

Statsoverhoveder, statsministre, oppositionsledere og højtprofilerede ministre løber som regel med overskrifterne. Deres ord tillægges særlig vægt, og de er ofte toneangivende for det politiske liv. Alle disse ting kan nogle gange påvirke stemningen blandt investorerne, hvilket kan skabe kortvarige udsving. Ord og betoninger er bare ikke noget konkret. Som vi ser det, er det den førte politik – eller mangel på samme – der i sidste ende har størst betydning for samfundsøkonomien og virksomhedernes indtjening. Love og regler påvirker de faktorer, som betyder mest for aktiemarkederne – ikke taler og betoninger. 

Da Angela Merkel meddelte sin afgang, var der mange overskrifter i de finansielle medier, der handlede om, hvordan den førte politik i både EU og Tyskland ville ændre sig, når hun ikke længere sad for bordenden. Det er efter vores mening en overvurdering af en enkeltpersons betydning. I Tyskland står Merkel i spidsen for en noget skrantende koalition bestående af kanslerens eget kristendemokratiske parti, CDU, søsterpartiet CSU fra Bayern og det socialdemokratiske SPD. Ikke nok med, at SPD's politiske mærkesager kun i meget begrænset omfang deles af centrum-højrepartierne i koalitionen – CDU og CSU har også haft en række åbenlyse uoverensstemmelser på det seneste. Indtil nu har det resulteret i, at der kun er vedtaget relativt få nye love. På trods af at Merkel nyder stor international anseelse, har hun i de senere år ikke haft tilstrækkelig politisk gennemslagskraft til at gennemføre store reformer, efter at hendes håndtering af flygtningekrisen i 2015 betød dalende tro på hende som lederfigur blandt partifællerne. Med andre ord har kombinationen af et fastlåst tysk parlament og de politiske institutioner, der kun overlader en meget begrænset magt til den udøvende magt, haft langt større indflydelse på de politiske resultater end Merkel selv.

Vi mener, at det forholder sig på samme måde på internationalt plan i institutioner som EU. Merkel blev af mange anset som den reelle leder for de europæiske lande, men i realiteten var hun det ikke. Alle beslutninger kræver enstemmighed mellem medlemslandene, og mange EU-love kræver ratificering af parlamenterne i alle medlemslande. Det medvirker også til at begrænse en enkelt politikers indflydelse. Nogle analytikere har gjort sig til talsmænd for et synspunkt om, at kampene mellem populistiske ledere og mere klassiske liberale pragmatikere kan tage til uden en stærk leder som Merkel for bordenden, men vi har svært ved at se, at hendes tilstedeværelse skulle have forhindret den type splittelse indtil nu. EU-lederne skændes ofte højlydt, og det har de gjort i årevis. Da vi analyserede EU-Kommissionens mange politiske erklæringer under gældskrisen i eurozonen, var det mest påfaldende, at det som oftest drejede sig om at udskyde pinen. Man ville ændre enkelte ting med det samme og tage fat på de store problemer senere. Disse problemer, der blandt andet handler om, hvorvidt eurozonen skal udvikle sig til en økonomisk union, er fortsat uden løsning i dag. Med eller uden Merkel er det tvivlsomt, om der vil blive ændret noget særligt ved det inden for en overskuelig fremtid.

Regeringslederen er en regerings ansigt udadtil, men opbygningen af de politiske institutioner har langt større betydning. Det handler med andre ord om, hvor let det er at få gennemført lovgivning, og hvor stærke de uafhængige organer uden for regeringen er – f.eks. domstolene og nationalbanken. Består parlamentet af et eller to kamre, og hvor let er det for et parti at opnå et stort flertal i et af kamrene? Har finansministeren eller statsministeren betydelig indflydelse på nationalbankens politik, eller er banken uafhængig? Har domstolene tilstrækkelig anseelse og selvstændighed til at omstøde forfatningsstridige nye love, selv om disse er populære i det politiske landskab? Svarene på disse spørgsmål afslører, hvordan den reelle magtdeling er for regeringen. Det er vores opfattelse, at markederne generelt foretrækker en tydelig fordeling af magten, da en sådan struktur udgør et bolværk mod radikale og hyppigt skiftende politiske idéer.

Magtdelingen i Tyskland er meget tydelig med en stærk forfatningsdomstol. Pengepolitikken kommer fra Den Europæiske Centralbank, hvilket begrænser den politiske indflydelse på politikken. Lovgivningen skal vedtages af begge kamre i parlamentet, som består af politikere fra mange forskellige partier, således at det er vanskeligt for én bestemt gruppe at opnå uforholdsmæssig stor indflydelse. Alle disse faktorer taler for et relativt stabilt politisk klima også efter Merkel. 

Samtidig mener vi ikke, at disse faktorer skal udgøre grundlaget for en prognose for aktiemarkederne på nuværende tidspunkt. Der er stadig omkring tre år, til Angela Merkel træder tilbage, og vores analyse viser, at aktierne typisk ikke reagerer ret meget på begivenheder, der ligger så langt ud i fremtiden. Den vigtigste lære, vi kan uddrage, er derimod, at hendes afgang ikke automatisk udløser et politisk jordskælv, der kan medføre en radikal ændring i kursen for den økonomiske politik i Tyskland eller EU eller ændre afgørende på de vigtige faktorer for aktiemarkedet. Vi er af den opfattelse, at andre politiske faktorer har en langt højere betydning. 

Fisher Investments Norden, filial af Fisher Investments Europe Limited, England (CVR-nummer 35243003). Fisher Investments Europe er autoriseret og reguleret af UK Financial Conduct Authority (FCA-nr. 191609) og registreret i England, (selskabsnr. 3850593). Fisher Investments Europe Limited har vedtægtsmæssig adresse på: 2nd Floor, 6-10 Whitfield Street, London, W1T 2RE, Storbritannien.

Fisher Investments Europe Limited outsourcer sin porteføljeforvaltningsfunktion til moderselskabet, Fisher Asset Management, LLC, som driver virksomhed under navnet Fisher Investments, og er stiftet i USA og reguleres af den amerikanske Securities and Exchange Commission. 

Investering i aktiemarkedet indebærer risiko for tab og der er ingen garanti for, at den investerede kapital tilbagebetales helt eller delvist. Tidligere resultater er ingen garanti for og ikke vejledende for fremtidige resultater. Værdien af din investering og dennes afkast varierer i forhold til de globale aktiemarkeder og de internationale valutakurser.

Del

Related debate

  • 1 week
  • 1 month
  • 1 Year
18 May
OMXC25
Et stort flertal af klimaforskerne mener klimaændringerne er menneskeskabte. Dvs. de uddannede perso..
28
15 May
DANSKE
Meget interessant refleksion skrevet af Maui. Det kan vores medier godt lære lidt af. Det der kommer..
25
15 May
PNDORA
I gaar aftes sad jeg og kiggede lidt naermere paa guidance fra Pandora for FY2019, som de meldte ud ..
22
14 May
E:THIN
Så sidder jeg her og glor på mit depot. Thinfilm falder ekstra meget i øjnene med afkast på minus 96..
20
17 May
VELO
Hej Alle,   Har siddet og kigget på regnskabet, for at finde ud af hvordan 2019 ender. Umiddelbart e..
18
20 May
PNDORA
Paa trods af et godkendt Q1 regnskab, er aktien faldet som en sten. Markedet er ligeglad med Pandora..
17
18 May
VWS
Ditlev.. Havde store ambitioner, og store armbevægelser .. Ikke alt gik godt.. Men finanskrisen kan..
17
18 May
OMXC25
Når man begynder at bruge børn som Greta Thunberg for at fremhæve et budskab ringer advarselsklokker..
17
15 May
DANSKE
Apropos skribent 6212.. Og Danske Bank..Ja så må man lade vedkommende at han/hun fik ret. Han anbefa..
16
14 May
DANSKE
Sjovt at der ikke er nogen kritik af SKATs manglende kontrolindsats i forbindelse med momssvindlen, ..
16

#

EuroInvestor: In Focus
#

#

EuroInvestor: In Focus
#

#

EuroInvestor: In Focus
#

Latest news


Copyright Berlingske Media 2019  Cookie- and Privacy policy  |  Cookies  |   General terms of trade  |   Terms of use and IP rights
Quote information is delivered by Morningstar.
Data is delayed 15-20 minutes according to the distribution agreements set by the different exchanges.
 
21 May 2019 00:26:34
(UTC+00:00) Dublin, Edinburgh, Lisbon, London
Version: LiveBranchBuild_20190514.2 - EUROWEB4 - 2019-05-21 01:26:34 - 2019-05-21 00:26:34 - 1000 - Website: OKAY